Om Østervang Gaard og dens beboere

2000 år på Østervang Gaard i Ejby, Lille Skensved

Østervang Gaard er fra 1912. Et tidligere gartneri, beliggende ved Ejby nær Lille Skensved.

 

Siden 2005 har vi: Camilla og Søren boet her med vores datter Linn, vores hund, katte, får, høns, bier og kaniner.

I vores store drivhus dyrker vi grøntsager og afholder kurser. Foran huset ligger vores æblehave og pilemarken.

Om foråret starter vi op med kurser og besøgsgård og i efteråret har vi mosteri for folk som selv har æbler i deres haver. Derudover har vi et lille mjødbryggeri. Vi sælger vores mjød i butikken på markeder og via Madsamlingen i Bjæverskov.

 

I foråret 2010 blev her sat en skov på 9000 blandede løvtræer og gravet en sø på ca. 200 m2

 

Her har engang ligget en jernalder-boplads, sikkert en smedje.

I 1999 blev der fortaget en omfattende udgravning på Østervang, der hvor vi i dag har fårefold. Fundene skulle vise sig at være et af de to  rigeste fund gjort på Sjælland.

Her blev bl.a. fundet en lille halvmaske af bronze, guld og sølvafklip, mønter og perler.

Disse fund ligger i dag på Køge museum.

Det menes at Tranemosebæk som løber tæt forbi, engang har været sejlbar og brugt til almindelig trafik.

Flaskeklaven PallePalle og hunden Ronja deler en flaske mælk. Mød dem på den lille besøgsgård mellem Køge og Ringsted.
Østervang Gaard: Den lille besøgsgård ved Køge

Søren og Camilla - Østervang Gård - Harekærvej 17 - Ejby - 4623 Lille Skensved - Tel.61 33 88 83 - Mail: post@oestervang-gaard.dk - Cvr: 29 08 29 52